Berlin og bla bla

Om få dage drager jeg til Berlin. Jeg glæder mig meget til at krydse landegrænsen, da det føles som alt for længe siden det sidst skete.
Anbefalinger til Berlin-rejsen modtages med kyshånd!

Hvad er der ellers at berette?...
Jeg kan bedre lide instant coffee end kaffemaskinekaffe. Der må i øvrigt gerne være lidt mælk i kaffen. Jeg har et meget anstrengt forhold til Comic Sans. Jeg er pt. på en miniferie hos familie i Roskilde. Jeg skriver en del sange for tiden - en del til Sorgenfrei Villumsen, mange til Jonas Villumsen, ingen til Entakt. Jeg håber det snart lykkes FC Barcelona at få lukket en aftale med enten David Villa eller Ibrahimovic. De seneste dvd'er jeg har købt er Garden State og sjette sæson af Scrubs. Jeg er meget i humør til at se cykelløb, men synes ikke det virker som om Tour de France-rytterne er i humør til at køre cykelløb. Jeg følger både Lance Armstrong og John Mayer på twitter. De kvidrer meget. Jeg er blevet inviteret i biografen idag. Jeg har takket ja! Jeg har ikke hørt Muse i meget lang tid, og føler ingen lyst til at se dem i Parken. Jeg har for mange guitarer, men kan ikke få mig selv til at sælge en eneste af dem. Jeg synes Jørgen Leth er fantastisk. Jeg har svært ved at sove for tiden. Jeg tror MySpace er faldet i søvn. Jeg kan godt lide bølgen med bands som Fleet Foxes og Grizzly Bear. Jeg kan ikke lide når folk snakker om bølger. Jeg hyggesludrede med en der arbejder på et større pladeselskab i NYC igår, via Facebook. Jeg burde komme i gang med at læse lidt igen. Jeg er en hund efter musikdokumentarer. Jeg er træt af at læse om Michael Jackson. Jeg er træt af at høre på danske politikere. Jeg er træt. Jeg vil lave mig en kop kaffe. Jeg kan bedst lide instant coffee. Jeg tror ikke jeg bør skrive for mange af denne slags blogindlæg.

En lille hyldest til Joni

Forleden nat havde jeg besluttet mig for at prøve at komme i tanke om hvordan jeg plejede spille 'Barcelona Or Anywhere But Here' (en af mine engelske sange), og sad derfor og fedtede rundt i en åben G-stemning på guitaren. Jeg snublede ved et tilfælde over et par akkorder fra Joni Mitchells 'Little Green' fra mesterværket Blue (udgivet i 1971, hvis jeg ikke tager meget fejl), og blev helt opslugt af sangen. 

Hermed en lille lynoptaget lo-fi hyldest til Joni og hendes blå planet.

Nyt familiemedlem

Jeg har for mange guitarer i forvejen. Nu har jeg en mere. Hermed døbt Barçacasteren. Der er ting man ikke kan få for mange af (guitarer, plader, Brooklyn Lagers mm.)

En blogpost om John Mayer

Som jeg beskrev i sidste indlæg, så har denne nye blog inspireret mig til at tage lidt mere fat på popmusikken, her på bloggen, for når jeg skimmer min Top 25 i iTunes står det klart at den allerede har gjort sig indtog i mine ører. Popmusikken fortjener at blive taget nøjagtigt lige så seriøst som al den indie-rock der fylder denne blogsfære.

Det første indlæg der falder mig for, må nødvendigvis handle om John Mayer. En kunstner jeg bliver ved at vende tilbage til. 

Mayer kan noget jeg ville give højre arm for, og som jeg i øvrigt øver mig ivrigt på for tiden: han kan gøre banaliteter elegante. Dét er en stor kunst. Det er stor kunst. Han kan blæse de helt små ting op i kæmpe format, og sende en aflevering der sidder lige i hjertekammeret. Sådan har jeg det når jeg lytter til hans to seneste plader Heavier Things og Continuum. 

Disse plader er stoppet til randen med sange der rører mig, og vækker stærk genklang. Der er Heavier Things' åbningsnummer 'Clarity' med sine talrige diskante nuancer og snedige blæser-arrangementer, 'Something's Missing' med den klareste guitarlyd i mands minde og den øjeglimtende outro med en dejligt sørgmunter og cheesy svar-vokal, den smukke afskedshymne 'Wheel', den orgelsejlende blues'ede perle 'Gravity' med en guitarsolo hvis overskud giver mig gåsehud, den akustisk vuggende 'Stop This Train' med al sin yndefulde angst (for at blive ældre), den gudesmukke 'Slow Dancing In A Burning Room' der kunne være en fin arvtager til Claptons 'Wonderful Tonight' når denne kreperer af fortærskethed, der er den smerteligt konstaterende 'Dreaming With A Broken Heart' der handler om hvor ondt det kan gøre at vågne når man er blevet skudt gennem hjertet, med det effektive mantra "do I have to fall asleep with roses in my hand?" ...og jeg kunne blive ved.

Det første der slår mig ved John Mayers albums er altså de fantastiske sange, hvor tingene så ofte går op i en højere enhed. Melodien, ordene og stemningen. 

Dog skulle jeg være et skarn hvis jeg ikke spenderede et par linier på mandens guitarspil, som ganske enkelt er uovertruffent. Ganske som det er tilfældet med hans sange, emmer hans evner på en 6-strenget af overskud og ynde. Man skal ikke forvente vilde Satriani-/Vai-/Malmsteen-udfald - den slags har Mayer ganske enkelt alt for god tid til. Derimod besidder han en ubeskrivelig æstetisk sans, og gør stort set ligeså meget brug af pauser og huller som af faktiske toner. Dette giver disse velvalgte toner en fylde og sikkerhed der får det til at lyde som om han mener hvert sekund. Bang. Jeg har altid hadet begrebet "less is more" - her må jeg dog overgive mig.

På mig har hans guitarspil helende effekt. Et studie i inderlighed og overskud.

Det er en udbredt misforståelse at pop ikke kan stikke præcis ligeså dybt som alverdens neo-kubistiske dødsfolk. Måske skal pop bare opnå en vis alder for at blive helt respekteret på lige fod med diverse rockudgivelser? The Beatles var jo i bund og grund et poporkester - men de færreste kan argumentere imod at de skabte kunst.

Sidder jeg lige og sammenligner John Mayer med The Beatles?

Niks, men begge dele er, i mine ører, helt fantastisk musik.

(Pssst, tjek lige Thom Yorke-referencen i slutningen af denne liveoptagelse!)

En blog med en mission

En ny blog har set dagens lys. Dette er i sig selv ikke noget stort, men denne blog omhandler en problematik der synes at blive større og større i musikverdenen. Blogindehaveren skriver selv:

"Bloggen har to formål:

1. At poste personlige anbefalinger af ny og gammel popmusik.
2. At sætte fokus på den manglende ligestilling i mediernes dækning af rytmisk musik.

Der eksisterer i musikbranchen og musikkritikken en gennemgående opfattelse af, at rockmusik er en overgenre, der er mere værd både kommercielt og kunstneriske end alle andre musikgenrer. Det første er indlysende forkert og det andet er heller ikke rigtigt.

Synspunktet skyldes forskellige omstændigheder, men primært to årsager gør sig, efter min mening, gældende. En uddateret opfattelse af, hvad der er musikalsk autenticitet, rodfæstet i ideer fra rockens fødsel såsom, at man skal spille et akustiske instrument, selv skrive sine sange, synge narrative tekster, have noget på hjerte osv.

Og derudover en frustration over postmodernismens opløsning af faste værdier og informationssamfundets afsmitning på musikkulturen, der er mere mangfoldig og mangestrenget end nogensinde. Det kan man enten omfavne eller blive skræmt over. Gør man det sidste, (op)finder man typisk et fast holdepunkt.

Mit synspunkt er, at alle genrer er lige. Musikkritikkens opgave er at sortere inden for genrerne, ikke mellem dem. Da jeg ikke er ekspert i hiphop, balkan og metal, vil denne blog koncentrere sig om at tage popmusikken seriøst.

/Rasmus"

Sådan. Lad os få gang i debatten, som i mine øjne er nødvendig. Tror jeg vil lade mig inspirere, og inden længe poste indlæg om et par plader jeg anser som værende popmesterværker. Jeg har så småt været inde på det før, men nu vil jeg med en vis stædighed gå mere i dybden.

LÆS 'POP-LOG' HER.

Sangskriver-tour

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen drager Andreas Sorgenfrei, Joey Groon og jeg selv på en akustisk sangskriver-tour rundt i landet, i år.

Ved disse koncerter vil jeg både spille lidt Entakt-sange, nogle nye sange der endnu ikke har fundet deres skuffe, måske nogle af mine engelske sager, og sidst men ikke mindst spiller Andreas og jeg nogle af vores fælles sange. 

Der bliver med andre ord eksperimenteret lidt med formatet, og præsenteret lidt af hvert. Jeg glæder mig til de frie tøjler og den slappe line.

Foreløbigt kan man opleve os ved følgende lejligheder:

27.08.09 - Løves Bogcafe, København

01.09.09 - Godset, Kolding

16.09.09 - Gimle, Roskilde

10.10.09 - Rock Nielsen, Aalborg

29.11.09 - Studenterhuset, Odense

- jeg kunne forestille mig at nogle få datoer vil blive tilføjet herudover.

NU...

...blogger jeg fra Roskilde, som en del af redaktionen for BandBase's Roskilde-sektion!

Læs mine indspark her:

- Luftvioliner og vindhekse

- Kiras nye klæder

- Milevidt fra Tim Christensen

- Katzenjammer og fire halve

- Anmeldelse af Fleet Foxes

- Anmeldelse af Glasvegas

- Anmeldelse af Nick Cave And The Bad Seeds

- Anmeldelse af Oasis

- Anmeldelse af Balstyrko

- Anmeldelse af Elbow (!)

- Lang lørdag

- Anmeldelse af Get Well Soon

- Anmeldelse af I'm From Barcelona

- Klar, parat, lukning, slukning!