Om få dage drager jeg til Berlin. Jeg glæder mig meget til at krydse landegrænsen, da det føles som alt for længe siden det sidst skete.Anbefalinger til Berlin-rejsen modtages med kyshånd!
Hvad er der ellers at berette?...
Jeg kan bedre lide instant coffee end kaffemaskinekaffe. Der må i øvrigt gerne være lidt mælk i kaffen. Jeg har et meget anstrengt forhold til Comic Sans. Jeg er pt. på en miniferie hos familie i Roskilde. Jeg skriver en del sange for tiden - en del til Sorgenfrei Villumsen, mange til Jonas Villumsen, ingen til Entakt. Jeg håber det snart lykkes FC Barcelona at få lukket en aftale med enten David Villa eller Ibrahimovic. De seneste dvd'er jeg har købt er Garden State og sjette sæson af Scrubs. Jeg er meget i humør til at se cykelløb, men synes ikke det virker som om Tour de France-rytterne er i humør til at køre cykelløb. Jeg følger både Lance Armstrong og John Mayer på twitter. De kvidrer meget. Jeg er blevet inviteret i biografen idag. Jeg har takket ja! Jeg har ikke hørt Muse i meget lang tid, og føler ingen lyst til at se dem i Parken. Jeg har for mange guitarer, men kan ikke få mig selv til at sælge en eneste af dem. Jeg synes Jørgen Leth er fantastisk. Jeg har svært ved at sove for tiden. Jeg tror MySpace er faldet i søvn. Jeg kan godt lide bølgen med bands som Fleet Foxes og Grizzly Bear. Jeg kan ikke lide når folk snakker om bølger. Jeg hyggesludrede med en der arbejder på et større pladeselskab i NYC igår, via Facebook. Jeg burde komme i gang med at læse lidt igen. Jeg er en hund efter musikdokumentarer. Jeg er træt af at læse om Michael Jackson. Jeg er træt af at høre på danske politikere. Jeg er træt. Jeg vil lave mig en kop kaffe. Jeg kan bedst lide instant coffee. Jeg tror ikke jeg bør skrive for mange af denne slags blogindlæg.



